Blog Image

Tangbloggen

Om Tangbloggen hos Læsø Tang

Debat - Dokumentation -
Inspiration og tan(g)ker

Fem år med Læsø Tang

Uncategorised Posted on Tue, October 29, 2019 22:22:38

Det er fem år siden, vi besluttede os for at prøve, om der kunne blive en forretning og en arbejdsplads i at producere forskellige fødevarer med tang.
Det kunne der, og i dag har Rie svært ved at følge med efterspørgslen, og det har været nødvendigt at ansætte deltidshjælp i køkken og butik.
Det hele startede, da Rie for snart 10 år siden i Folkeuniversitetet overværede et foredrag med professor Ole G. Mouritsen fra Syddansk Universitet. Ole G. Mouritsen undrede sig over, at der ikke var nogen, der udnyttede den enorme ressource, som tangen udgør, og som havet omkring netop Læsø på grund af beliggenheden i Kattegat med stærk vandgennemstrømning, nærmest ingen forurening og meget saltholdigt vand havde det helt optimale betingelser for at høste og udnytte.
”Det må være mig, han tænker på”, var Ries øjeblikkelige reaktion, men der skulle alligevel gå nogle år, før tanken blev til handling.

Starten på virksomheden var temmelig usikker. Vi høster noget tang, og så tørrer vi det, putter det i poser, og så vælter det nok frem med kunder. Men sådan gik det ikke. Det var helt tydeligt, at forbrugerne ikke anede, hvad man skulle stille op med tørret tang, så det blev ikke nogen kassebasker. Først da Rie selv begyndte at producere forskellige specialiteter, og dermed viste, hvad tang kan anvendes til som fødevarer, kom der gang i salget. Der blev rørt pesto, syltet blæretang, bagt knækbrød, ristet chips, kogt sennep og syltetøj – og så kom interessen.
Høst i waders og levering fra garnfisker.

Selvom der er masser af tang omkring Læsø, så skal det jo altså i land, inden det kan bruges. Vi har aldrig, samlet tangen op fra stranden.
De kystnære arter høstes ved håndkraft, i ført waders og bevæbnet med en køkkensaks. De store tangarter, f.eks. sukkertangen, der vokser på ca. 10 meter vand leveres af en garnfisker i Østerby.

LAG (landdistriksmidler)har støttet to gange.
Efterhånden som salget blev større, blev der behov for udvidelser.
Køkkenfaciliteterne var stort set startet med inventar fra auktionen dengang man nedrev det gamle børnehus på Nexøvej i Østerby suppleret med en lille industriovn. Behovet for mere plads blev løst gennem udvidelse af køkkenet og nyt lager. Projektet blev støttet af Lag-Samsø, Ærø, og Læsø.
Anden gang LAG har støttet Læsø Tang er i forbindelse med to nuværende udvidelsesplaner. Det drejer sig om en tørrefacilitet, så der kan håndteres mere frisk tang og forbedringer i butikken, så den kan holdes helårsåben.

Generelt har Læsø Tang største udfordring været at sikre finansiering til alle planerne og udvidelserne. Bankens automatsvar har jo hver gang været et nej.

Økologisk produktion
Økologisk tang er måske i bund og grund noget pjat. Ligesom økologisk fisk. Kun hvis man dyrker tang på line eller opdrætter fisk i dambrug, kan man opnå økologisk certificering. Det har Læsø Tang tilsyneladende fundet en løsning på. Fødevarestyrelsen, der på mange måder har været væsentlig bedre end sit rygte, og som har hjulpet med råd og vejledning på mange måder, har godkendt, at hvis der afmærkes mindre havområder, hvor der kan holdes god kontrol med vandkvaliteten, så kan den tang, der høstes indenfor disse områder bliver godkendt og mærket som økologisk.
Det er Læsø Tangs forventning, at den første pose med økologisk tang ryger over disken tidligst næste forår.

Men ud over hele produktionsprogrammet, så er en væsentlig del af forretningen at formidle og fortælle om tang. Det sker gennem guidede ture og tangsafarier, hvor gæsterne selv får lov til at samle, artsbestemme og lave deres egen tangmad.
Den sidste aktivitet var med i underholdningsprogrammet om Læsø i TV2-serien Sæt pris på Danmark, hvor Flemming Møldrup og Troels Lyby duellerede om at gætte priser. De udtalte enigt efter oplevelsen ved Horneks, at det var en fantastisk oplevelse, og at prisen burde sættes op til det dobbelte.

Også i samarbejde med de øvrige tangproducenter i Danmark og gennem et bestyrelsesarbejde i Danish Seaweed Organization og i Tangnetværket er Læsø Tang med til at sætte fokus på havets grøntsager og alle dens muligheder som fødevare, energiressource, medicinske kvaliteter osv. osv.



Katrine Klinken was here – Læsø Tang on Youtube.

Tangbloggen Posted on Thu, August 08, 2019 22:10:25

Læsø Tang har haft besøg af Katrine Klinken

Katrine og Rie fulgtes ad nogle timer, hvor Rie fortalte og
beskrev, hvordan Læsø Tang driver virksomhed og fremstiller de meget
velsmagende, sunde og bæredygtige produkter – lige fra tangen høstes til den er
klar til salg i gårdbutikken, i webshoppen og i de forskellige forretninger og
restauranter, der har tangen på varesortimentet eller på menuen.

Katrine er faglært kok (hos Erwin Lauterbach) og ernærings-
og husholdningsøkonom samt arbejder freelance som madskribent og konsulent.

Desuden er hun forfatter til en stribe kogebøger for børn og
voksne. Mest kendt er nok hendes madbibel – “Måltider” med 500
opskrifter opdelt på sæson.

Og så er hun blogger og youtuber.

Katrines besøg på Læsø var selvfølgelig en rundrejse til
alle de fantastiske fødevarer, som vi producerer på øen, så der kom naturligvis
også jomfruhummer, økologiske grøntsager, Læsø Salt og naturkød på tallerkenen.Se Katrines
youtube-video: Fioodie tips at the Danish island
Læsø

Se Katrines
youtube-video: Foodie tips at the Danish island
Læsø
(Laesoe)



Grillet hummer, hummertatar og tang vinder Den gyldne Jomfruhummerklo 2019.

Tangbloggen Posted on Sun, August 04, 2019 23:17:43

Vinderen blev Kristoffer Ringsing, der havde lagt grillet
jomfruhummer, tang, tangkartofler og kantareller, på tallerkenerne ved Jomfruhummerfestivalen
på Læsø.

Tirsdag var fiskedag i mit barndomshjem. Det var ikke en dag
min søster og jeg så voldsomt frem til.
Men det var helt fast med mindre juleaften faldt på en tirsdag. For om
tirsdagen kom fiskebilen ude på vejen, og min mor tog sin pung, der var lagt
parat, og gik ud og købte fisk. Det var enten fiskefars, rødspætter eller
torsk. En sjælden gang imellem var det nogle med grønne ben.

Men grønne eller ej. Der var ben i det hele – masser af ben,
vist også i fiskefarsen. Og så kogte kartofler og tyk persillesovs. Det var uhyggeligt. Men ned skulle det. Og det
er jeg glad for.

Så langsomt ændrede min syn på fisk som fødevare sig dog, og
jeg var blevet fiskespiser, inden den dag jeg blev indskrevet i folkeregisteret
på Læsø.

Men jeg havde jo egentlig aldrig smagt fisk. Altså helt
friske og rigtige fisk. Sådanne lækkerier mødte jeg først på Læsø, hvor de blå
kuttere og de små fritidsfiskerfartøjer bringer dem i land, mens de stadig
spræller, altså fiskene. Og ikke kun om tirsdagen. Det var, blev og er noget
andet end fastlandsfisk.

Og jomfruhummeren er den allerbedste, b.la. fordi benene
udvendigt på en hummer..

Gode råvarer er alfa og omega i god mad.

Jomfruhummerfestivalen på Læsø er en præsentation af det
bedste af det bedste.
Fem kokke fra den gastronomiske superliga, flere med Michelin-stjerner på cv’et
mødes i godmodig kappestrid om Den gyldne Jomfruhummerklo på havnen i Østerby
den første weekend i august.

Det er ikke hvem som helst, der vinder kloen – og det er
ikke tilfældigt forbipasserende, der afgør kampen.
Medlemmerne af dommerpanelet har prøvet det før – det er dommere fra DM, EM,
VM, madanmeldere, kogebogsforfattere og selv medlemmer af den danske
kokkeelite.
De er formodentlig begunstiget med smagsløg så store, at de får mine til at
minde om solbær – set fra verdensrummet. Og de har æstetisk sans for detaljerne,
som jeg forsøger at lære af.

I år var det Kristoffer Ringsing fra restaurant B-Spis i
Næstved, der vandt. Måske ikke så overraskende; han er også i år blevet kåret
som årets kok.

Hummeren spillede naturligvis hovedrollen på den tallerken,
som Kristoffer forkælede dommerne med. Men den næststørste rolle spillede vist
tangen fra Læsø Tang.
Kristoffer tryllede med carragentang, fingertang og rød ribbeblad – ikke de mest gængse tangarter på spisebordet, men måske derfor så meget mere spændende.

Skål for den friske jomfruhummer fra Læsø, hurra for at
tangen har fundet vej til de danske køkkener og tillykke til Kristoffer.



Professor og ph.d-studerene på besøg hos Læsø Tang

Tangbloggen Posted on Wed, April 03, 2019 22:59:35

De mange tangarter, der findes i havet ved Læsø, og Læsø
Tang var de to direkte årsager til at professor Marianne Thomsen og hendes
ph.d. studerende Xuequan Zhang, kaldet Chen, besøgte Læsø en uges tid i marts
2019.

Chens forskning handler om at undersøge højværdistoffer som
f.eks. poluphenoler, antioxidanter, omega-fedtstoffer, fedtsyrer og
sukkerstoffer i forskellige tangarter, samt hvordan man kan udnytte tangen
gennem høstning på helt bæredygtige måder.

En anden del af Chens forskning fokuserer på hvordan
geografiske, fysiske forhold og f.eks. årstiderne påvirker sammensætningen og
indholdet af disse stoffer.

De fleste steder forsøger man at dyrke tang på liner, men
det har vist sig at planterne dør. Læsø Tang høster den vilde tang på en måde,
så den hele tiden vokser videre.

Marianne Thomsen interesserer sig ikke kun for høstning af
tang som fødevarer. De enorme mængder af dødt tangmateriale, der kan samles op
på strandede, kan f.eks. udnyttes i en cirkulær økonomi, hvor det indgår som
biomasse til forbrænding. Professorens hovedfokus er at betragte affald som
guld gennem cirkulær økonomi, genbrug og bæredygtig produktion.

Naturligvis blev der også tid til en tur i tangkøkkenet,
hvor Marianne og Chen kunne opleve, hvordan den høstede tang behandles til alle
de lækre specialiteter.

Chen var rask med kameraet og filmede både vores
produkter og en lavede lille film, der lige nu er under redigering.



Læsø Tang – en virksomhed

Tangbloggen Posted on Wed, March 20, 2019 20:14:54

Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der
høster, forarbejder og sælger spisetang.

Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud
for de rene strande på Læsø.

Herefter er tangen straks renset, tørret i
ovn ved max. 60 grader, håndsorteret og vakuumpakket.

Tang har til alle tider været anvendt til mange forskellige formål – et af
formålene har været som fødevarer for både dyr og mennesker.

Det er specielt i Asien, at tangen har bevaret sin status som daglig føde for
mennesker.
Af en eller anden grund spises der ikke meget tang i den vestlige verden.

Men det er samtidig en kendsgerning, at den vestlige kost indeholder for
meget mættet fedtstof og for lidt umættet. Det medfører livsstilssygdomme og
andre lidelser. Det kunne daglig indtagelse af tang være med til at forebygge.

Men vi har altså valgt næsten ikke at spise tang i vesten. Det er dumt, for
tangens sammensætning af forskellige næringsstoffer, herunder de essentielle
fler-umættede fedtsyrer, er noget nær ideel for menneskeføde.

En pose Læsø Tang er en lille hilsen fra havet.

Den friske tang behandles skånsomt og efter de forskrifter, som man
naturligvis følger, når man arbejder med råvarer fra naturen.

Processen, hvor tangen behandles, sikrer renhed, lang holdbarhed, og at alle
de gode næringsstoffer er bevaret.

Tang indeholder umamismag – det vil sige, at tangen ”smager behageligt” og
forstærker alle andre smagsstoffer i maden.

Læsø Tang producerer seks forskellige tørrede tangarter.

De seks tangarter er sukkertang, blæretang, savtang, fingertang, søl og rørhinde.

Endvidere produceres en mængde specialiteter og færdigvarer, f.eks. tangknækbrød, tangpesto, tangolie, tangsennep, tangchips, tangbjesk og frugtsyltetøj med sukkertang.

Hvordan tilbereder og spiser man tang?
Tang kan anvendes som krydderi og tilsætning i stort set alle retter, lige
fra vaniljeis, kager, brød og chips til salater, supper og sammenkogte retter.

Sukkertang smager sødt – rørhinde og blæretang smager salt.

Tangen sikrer bare større sundhed, friskhed og mere smag af det hele.